Praktiske oplysninger

Lidt praktiske oplysninger inden katten kommer i pensionen

Kost
Der fodres med Royal Canin tørfoder. Din kat er naturligvis velkommen til at medbringe eget foder, som den er vant til at spise, også hvis der ønskes vådfoder (Husk at skrive tydligt navn på). Medbring gerne puder, tæpper, legetøj, hule eller andet som katten er glad for og kender hjemmefra.

Vaccination
Husk at få katten vaccineret så gyldig vaccinationsattest kan fremvises ved ankomst.
Katten skal være vaccineret mod Kattesyge, Katteinfluenza, Klamydia samt Leukæmi. Husk på, at det trods vaccinationer, lige som hos mennesker, ikke er muligt helt at udrydde sygdom. Vi beder derfor om, at i medbringer et telefonnummer på en person, som vi kan kontakte, hvis din kat mod forventning, skulle blive syg.
Vaccination må ikke være over 1 år gammel og skal være foretaget senest 4 uger inden katten kommer i pension.

HVORFOR SKAL DIN KAT VÆRE VACCINERET?

Vaccinationer forhindrer eller nedsætter risikoen for at katten bliver syg, hvis den møder en given sygdom. Vacciner kan dels have til formål at beskytte mod sygdomme, der kan have dødelig udgang for det enkelte dyr ex. Kattesyge. De beskytter også mod sygdomme, der ikke nødvendigvis er livsfarlige, men hvor der kan være stor risiko for smittespredning og dermed forhindrer at mange individer bliver syge, hvis sygdommen bryder ud ex. Katteinfluenza.

Når man sætter sin kat sammen med andre katte i et nyt miljø stiger risikoen for smitte, både fordi de forskellige katte hver især kan medbringe en mulig smitte, men også fordi at stresspåvirkningen ved at skifte miljø nedsætter den enkelte kats immunforsvar og gør den mere modtagelig for sygdom.

Vaccination er ikke en garanti for, at katten ikke kan blive syg. Skulle katten alligevel blive syg vil forløbet ofte være meget mildere og dermed ikke alvorligt for katten. Behovet for vaccinationer er individuelt, og afhænger af den enkelte kats risiko for at møde sygdommen; går katten ude?, Er der mange fremmede katte i området? Skal katten i pension?  Den enkelte kats vaccinationsprogram sammensættes derfor bedst sammen med dyrlægen.

Krav til vaccination for at komme i Nykøbing Sj. Kattepension:

Det er ikke sjovt at hente en syg kat hjem fra pension efter en dejlig ferie, og derfor ønsker vi at forebygge sygdom så godt som muligt.

Det er derfor vigtigt at din kat har en gyldig vaccination mod Kattesyge, Katteinfluenza og Chlamydia, da det er de 3 sygdomme vi vurderer har størst risiko for at kunne smitte din eller andre katte i pensionen. Vaccinationen skal være mindst 14 dage gammel og ikke over 1 år gammel.

Kattesyge (Parvovirus):

Kattesyge er meget smitsom og har et hurtigt forløb med høj dødelighed.

Katteinfluenza (Calicivirus/herpesvirus):

Betegnelsen katteinfluenza dækker over 2 virus (Calici og Herpes), som begge giver luftvejsinfektioner med symptomer der ligner vores influenza. Sygdommen smitter let, og syge katte kan blive meget dårlige og have behov for dyrlægehjælp. En del af de inficerede katte bliver kronisk smittebærere efterfølgende, og kan udover at smitte andre katte få tilbagevendende perioder med luftvejssymptomer.

Chlamydia:

Chlamydia giver stort set samme symptomer som katteinfluenza, og kan være svær at behandle selv med antibiotika.

For nærmere gennemgang af de enkelte sygdomme henvises til www.netdyredoktor.dk.

Dyrlæge Vibeke Lassen, Nykøbing Dyreklinik og Odsherreds Dyrehospital

 

Kun raske katte modtages i pensionen. Vi forbeholder os ret til, at afvise pasning, hvis det viser sig, at katten ikke er rask ved indlevering.

Dyrlæge 

I tilfælde af sygdom kontaktes den lokale dyrlæge, med mindre andet er aftalt. Dyrlægebesøg er på katteejers regning. Hankatte over 7 måneder, modtages kun, hvis de er kastrerede.

Husk at oplyse om evt. kroniske sygdomme.

Lopper og orm
Katten skal være behandlet mod lopper og orm inden et pensionsophold. Få evt. et godt råd hos din dyrlægen.

Hvis vi opdager orm eller lopper hos din kat, behandler vi på ejerens regning.

For god ordens skyld understreges det, at pasning i pensionen sker på katteejers fulde ansvar og risiko.